Print

New York University – Tisch  School of the Arts, New York

Af Nikolaj Slot Petersen, Fulbright 2014-15

Jeg har nu læst på NYUs og TISCHs Interactive Telecommunications Program (ITP) i et år. Det har været det mest intense, oplevelsesrige og fantastiske år. Takket være et scholarship som jeg har arbejdet mig til samt Fulbrights forlængelse af mit visum, fortsætter jeg til august og færdiggør min Master som jeg er startet på.

De første par måneder
At komme til New York og studere omvæltede mine vaner, mine forestillinger om at studere/arbejde, og mest af alt udfordrede studiet og livet i New York mig på de professionelle og personlige parametre og sammenhængene mellem disse. Jeg oplevede de første måneder i New York som klart de hårdeste og mest udfordrende. Til tider var det ligesom at være på én uafbrudt løbetur i kuperet terræn hvor omstillingsparathed og fokus var altafgørende for at være med fremme i vognen. “Fremme i vognen” betyder op med hånden i hver time, føle sig rustet til tænderne når der skulle præsenteres og stå på spring for at hjælpe medstuderende når man kan. Det er simpelthen dér, hvor guldet ligger.

At kulturen og sproget er anderledes i NY betød, særligt i starten, at jeg konstant var nødt til at stå på tåspidser for at følge med amerikanerne. Følge med i de særlige udtryk og vendinger inden for kunst, design og teknologi og ikke mindst den amerikanske “lingo” i det sociale såvel som i kommunikationen på skolen generelt. Derfor var det også vigtig for mig at justere mine forventninger og mål undervejs, få snakket om frustrationen ved mangel på forventet udbytte og desuden fejre lige fra små sejrer til personlige og professionelle vigtige fremskridt.

At bo i New York og gå på en skole med et stærkt fællesskab, betyder at der hele tiden er noget interessant og sjovt at lave. Livet i New York tilbyder nemlig alt lige fra ferniseringer, mad/street/lys/design/film festivaler, koncerter, vilde natklubber eller 2 dages masterclasses med de største pionerer inden for deres område. Dermed bliver det også en vigtig opgave at prioritere tiden man har og vide hvornår man har brug for at trække sig tilbage.

Danskere har noget at byde på
Min oplevelse er, at mange danskere der læser i New York, har den “edge” i forhold til amerikanerne, at de tænker kritisk, struktureret og målrettet over en problemstilling eller i en analyse af nogle forhold.

For mig handlede skolearbejdet meget om designprocesser og oplæring af medie- og programmeringsredskaber. På ITP arbejdede vi derved med en række projekter, fra den tidlige idéudvikling og præsentationen og kritikken af denne, til udførelsen og det strategiske valg af opgaver, der skulle til for at løse problemerne. Denne problemorienteret projektarbejdsform ligner faktisk meget den jeg kender fra andre projekter fra Danmark og særligt Roskilde Universitet. Min oplevelse var, at for mange af amerikanerne og de andre internationale studerende, var denne arbejdsgang ny og noget de først skal til at lære nu. Det gav et forspring, fordi jeg hurtigt kunne træffe nogle gode beslutninger og derved komme relativt langt og ende med et godt resultat med mine projekter.

På slagsiden syntes jeg, at kulturen for at give hinanden kritik var ret elendig. Både hvad angår lærere og studerende syntes et behov for at rose og blive “amazed” at være det første der skulle opfyldes, før man kunne komme til sagens kerne. Jeg oplevede derfor at der var meget af den sparsomme tid, fx med en hel klasses fokus, der gik med denne ukonstruktive form. På den anden side, har man i forhold til dette, som dansker, en fordel. Selvom det kan være svært at afvige fra denne kultur, fordi man måske frygter for folks misforståelser, er en velovervejet kritik og et sæt spørgsmål virkelig noget, folk også sætter pris på og det er noget som professorer og lærere lægger mærke til.

Planlægningen af opholdet: Et langt sejt træk

Det praktiske arbejde der ligger i planlægningen af et opholdt i USA er omfattende. Men de erfaringer, oplevelser og mennesker man kommer til at kende, repræsenterer et udbytte der efter min mening, er alvorligt meget mere værd i forhold til det arbejde man har lagt.

Arbejdet kan være frustrerende når der er mange ansøgninger, mails, krav, anbefalinger, forhandlinger osv. man skal forholde sig til. Eller når man render ind i blindgyder eller bare tænker på det faktum at man ikke ved om man er købt eller solgt. Netop af denne grund er det min opfattelse at mange heller ikke springer ud i det eller måske bliver afskrækket eller stoppet på vejen. Har man derved sat baren højt og ansøger et godt (og dyrt) Universitet i USA, er det et begrænset men målrettet felt man konkurrere med. Og det er også mit bedste råd til andre der ønsker at kaste sig ud i eventyret: Arbejd målrettet og meget med ansøgningerne. På den måde mener jeg, at man har god grund til at tro på det hele vejen igennem.

Når man går i gang med planlægningen af et ophold i USA på et stærkt universitet, kan det hele godt ligne en jungle. Fulbright og DAF falder dermed hurtigt i øjnene i forhold til det relativt store legat de er i stand til at give. Men faktisk er den hjælp og rådgivning som Fulbright giver også voldsomt meget værd. På kontoret i Fulbright har det således været min oplevelse, at det er deres fornemmeste opgave at hjælpe og vejlede i junglen. Denne hjælp er simpelthen guld værd.

Her er min top 3 over de vigtigste ting i planlægningen
1. Hvad er din historie? Tænk over de ting der motiverer dig og giver dig en glæde ved at lægge et hårdt stykke arbejde – det kan være i hvilken som helst sammenhæng. Vær klar i spyttet om hvordan din udvalgte skole netop hjælper dig videre i en afgørende konstruktiv retning.
2. Gå i gang så hurtigt som muligt. Arbejdet med legater, ansøgninger til universiteter samt andre praktiske ting og sager repræsenterer nok den højeste timeløn du kan komme i nærheden af lige nu. Derudover er dit arbejde med et udlandsophold nok også en af de bedste investeringer du nogensinde kommer til at foretage dig.
3. Tro på, at du på dit talentområde, hvis du ikke allerede er en af de bedste (også blandt amerikanere), så kan du blive det ved hårdt arbejde. Lad være med at lade dig skræmme. Tag en ting ad gangen og bliv ved. Det er det lange seje træk der rykker.

Enrichment Seminar i Pittsbourgh og Conversations With World Leaders
Som Fulbrighter tilbydes man, ved at være en del af One To Worlds program, et hav af forskellige arrangementer, foredrag, networking muligheder og ture til andre steder i USA. Jeg blev således inviteret op på 40ende etage sammen med 10 andre Fulbrightere til en snak og diskussion med tidl. Fulbright Alumni, entreprenør Aslaug Magnusdottir, CEO for Moda Operandi, CEO for Tinker Tailor og kåret som en af verdens “100 Most Creative People in Business”. Hun var ekstrem generøs og delte ud af sine erfaringer og ville gerne hjælpe med arbejdskontakter og skabe forbindelser inden for det område man arbejde i.

Den mest nævneværdige Fulbright oplevelse, var min tur til Pittsburgh på et Enrichment Seminar. Med 130 andre Fulbrightere fra 50 forskellige nationer fra universiteter alle steder i USA, blev vi fløjet til det bedste hotel i byen for at deltage et 5 dages seminar, under titlen “Lab2Market”. Det var mildest talt et luksuriøst oplevelses- og networking sammensurium med et tæt pakket program bestående af workshops, interessante oplæg, præsentationer, kulturelle indsprøjtninger og rigtig god mad. Alt betalt af Fulbright.

Hvis din nysgerrighed og motivation er nået hertil i min rejserapport, vil jeg mene at den snildt også rækker til at komme godt af sted!

Tak for du læste med.

NikolajPetersen.com