Print

Columbia University, New York

Af Eskil Juul Elling, Fulbright Joint Grant, 2015-2016

At ansøge om et Fulbrightlegat var en chance, jeg besluttede mig for, at jeg var nødt til at tage. Ganske vist var allerede denne første ansøgning et overvældende stykke papirarbejde, men i det mindste var der således en absolut minimal chance for, at min drøm om at læse i New York kunne gøres til virkelighed. Jeg var så heldig, at denne chance blev til virkelighed, og det har ændret både mit akademiske og mit personlige liv radikalt. Både opholdet i New York i sig selv og det særlige ved at være afsted som Fulbrighter fortjener at blive fremhævet. Jeg vil også gerne give et par råd til fremtidige studerende, der i øvrigt altid skal være velkomne til at kontakte mig.

At studere i New York

Både fagligt, socialt og personligt er mit år i New York gået over al forventning. Fagligt har jeg dels dygtiggjort mig indenfor de områder af filosofien, der begynder at blive mit speciale, nemlig socialfilosofi og æstetik, dels styrket min generelle faglige dannelse med kurser i eksempelvis logik og filosofihistorie. Jeg oplever efter dette år, at jeg for første gang ser en klar mening med og retning i mine studier. Jeg har efterhånden den fornødne referenceramme til at engagere mig selvstændigt og kritisk i faglige diskussioner indenfor mine specialiteter, og det har gjort mig i stand til at se, hvor jeg selv kan bidrage med nye tanker. Dette havde ikke været muligt uden mit ophold i New York. Her har jeg læst hos nogle af de absolut største autoriteter indenfor mit område, ikke mindst Axel Honneth, der måske er én af Tysklands største nulevende filosoffer, og om hvem jeg skrev min bacheloropgave, inden jeg tog til USA. Desuden havde Columbia stærke læsegrupper indenfor både æstetik og socialfilosofi, som jeg har draget stor nytte af. Dette sidste har også betydet, at mit ophold ved Columbia har bidraget med et enormt socialt og fagligt netværk indenfor mit område. Jeg har skabt stærke forbindelser til folk i USA, Canada, Schweiz, Frankrig og Peru, med mere. Eftersom jeg ser fremtidens universitetsverden som stærkt international, opfatter jeg disse forbindelser som absolut uundværlige. Desuden har jeg knyttet stærke sociale bånd langt udenfor mit fagområde, og jeg føler, at jeg fremover altid vil have et venligt ansigt i nærheden, uanset hvor i verden jeg befinder mig. Endelig har mit ophold betydet alverden for mig personligt. New York er en by, jeg altid har næret en stor kærlighed for, og muligheden for at bo der i ni måneder har gjort mig i stand til at knytte dybe og varige forbindelser til byen. Jeg har også haft lejlighed til at dyrke min kærlighed til jazz i én af kunstartens absolutte hovedstæder. Også for min fremtidige karriere har min tid i New York været af uvurderlig betydning. I forbindelse med et kursus i socialfilosofi i efteråret stiftede jeg bekendtskab med den franske filosof Vincent Descombes’ arbejde, som har haft enorm indflydelse på mig. I høj grad takket være min forbindelse til Columbia og min Fulbrightstatus har jeg været i stand til at arrangere, at jeg skal færdiggøre min kandidat i Paris med kurser hos blandt andet Descombes. Desuden har jeg knyttet stærke forbindelser til en række professorer ved Columbia, Princeton og the New School, og jeg har samlet en række gode anbefalinger, der gør mig i stand til at søge Ph.D.-programmer i USA til næste år med et vist mål af optimisme. Således har mit år som Fulbrightstuderende forhåbentlig kun været begyndelsen på et langt og indgående forhold til den amerikanske universitetsverden.

“The Fulbright Experience”

At studere ved Columbia var som sådan nok i sig selv, men at tage afsted med Fulbright i ryggen bidrog med en fornemmelse af sikkerhed og, nå ja, en smule privilegium, som hjalp gevaldigt med at føle sig til rette i en så monstrøst stor by som New York. Især fire ting vil jeg gerne fremhæve. Først og fremmest er Fulbrightprogrammet ikke som andre programmer. Virkelig ikke. Jeg havde i starten lidt svært ved at tage mig sammen til at tage afsted til den række af receptioner og velkomstarrangementer, der blev arrangeret af kommissionen både i Danmark og i USA. Jeg regnede med, at det ville være den sædvanlige tørre flok slipsklædte networkingtyper, der ofte frekventerer den slags arrangementer, ikke mindst på Columbia. Men sådan er Fulbrightstuderende ikke. Til forskellige arrangementer har jeg mødt alt fra ekstremt nørdede fysikere og specialister i miljøret til spraglede arkitekter og journaliststuderende, allesammen med det til fælles at det er nogle af de mest begavede og originale mennesker, jeg nogensinde har befundet mig iblandt. Især ét af disse arrangementer fortjener at blive fremhævet, fordi en tidligere Fulbrightstuderende også fremhævede det for mig, før jeg tog afsted, og således sørgede for, at jeg var forberedt på at deltage i det, da muligheden opstod. Det drejer sig om de såkaldte Enrichment Seminars, der er minikonferencer koncentreret om et bestemt tema, hvor Fulbrightstuderende fra alle steder i landet deltager. Da jeg var afsted i et valgår, var temaet “US Elections,” og min konference fandt meget passende sted i Washington, D.C. Fulbright betalte både rejse og ophold, hvilket var næsten overvældende. Men det var en fantastisk chance for at opleve denne absolut bizarre by i glimrende selskab. For det tredje gjorde IIE, der er ansvarlige for Fulbrightprogrammet i New York, enormt meget for at få os til at føle os hjemme. De havde et strålende introarrangement og tilbød løbende gratis billetter til kulturarrangementer rundt omkring i byen. Blandt andet var jeg til en strålende operakoncert i Carnegie Hall. Vi fik også hjælp til at udfylde den obligatoriske “tax return”, hvilket var en enorm lettelse. Også vejledningen i Danmark har været en enormt stor hjælp og støtte, ikke mindst inden afgang, men jeg har også altid oplevet, at hjælpen var der, hvis man havde brug for den. Endelig bør jeg nævne selve Fulbrightnavnet. Som kommissionen også selv understreger, er det virkelig et velkendt navn i USA, og mine medstuderende var synligt imponerede, når jeg nævnte det. Jeg er sikker på, at det både under mit ophold og i fremtiden har haft og vil have stor betydning for mine muligheder. Og selv hvis det af og til ikke har haft det i praksis, har det virket som et selvtillidsboost, når jeg eksempelvis skulle tage mig sammen til at skrive ansøgninger med meget ringe muligheder for at blive godtaget – de blev det faktisk ganske ofte. Det virker småligt og overflødigt at bruge lang tid på at påpege nogle af de detaljer, der uvægerligt vil gå galt under et ophold som mit. Dog synes jeg måske, at det ville være i kommissionens interesse at få at vide, at vejledningen omkring rejseforsikring kunne have været en smule bedre. Jeg fik af kontoret i Danmark foreslået en dansk sygeforsikring, der måske ville blive godkendt af universitetet, men den blev det ikke, på trods af at jeg prøvede længe og derefter også forsøgte mig med andre selskaber. Jeg fik efterfølgende at vide, at flere andre fra Columbia havde haft held med en anden forsikring, og det havde været en stor hjælp, hvis det danske kontor, der jo har sendt mange studerende til Columbia, havde været orienteret herom. Da jeg blev tvunget til at betale for universitetets forsikring, blev det en noget dyr affære for mig. Men som sagt er dette en petitesse, som ikke tager noget fra, at Fulbright Kommissionen både i USA og Danmark har ydet en eminent indsats for at gøre mit år i USA til det bedste i mit liv.

Gode råd

Der er utallige gode råd at finde i de rejserapporter, som Danmark-Amerika Fondet har gjort tilgængelige. Her skal jeg nøjes med at give to delvist modsatrettede råd, der måske kan tjene til at understrege det komplekse farvand, som man som studerende i USA hurtigt bevæger sig ud på. Det første blev givet til mig i utallige situationer, ikke mindst i Fulbrightsammenhæng, som én eller anden variation over “say yes to everything.” Noget sandt er der ved det. Man har så mange muligheder som Fulbrighter, at det ville være komplet vanvittigt ikke at tage imod mindst en håndfuld af dem. Mød mennesker. Tag til kulturarrangementer. Planlæg en konference eller lav frivilligt arbejde. Vær klar over, at du har ekstremt kort tid, selvom det ikke føles sådan, og sørg for, at den ikke går til spilde – eller forsvinder i bøgerne. Det andet er mindst lige så vigtigt: Sig nej til rigtig mange ting. Jeg kan da godt være lidt ærgerlig over, at der var nogle folk, jeg ikke fik holdt kontakt til, og at jeg ikke fik rejst så meget som mange andre. Men samtidig var det en meget bevidst beslutning. Især i New York møder man så mange mennesker, og der er så mange tilbud, at man muligt kan forholde sig meningsfuldt til mere end en brøkdel. At jeg er kommet fra byen med omkring ti gode venskaber i baggagen, er jeg dybt taknemmelig for. Og mens mange valgte at rejse, da semestret sluttede, blev jeg i New York og nød de sidste uger af det liv, jeg havde skabt der. Jeg fortryder overhovedet ikke denne prioritering. Et år som Fulbrighter er nok i sig selv. Nyd det uden dårlig samvittighed over ikke at være alle steder på én gang. Afslutningsvis vil jeg gerne takke Fulbright Kommissionen og Danmark-Amerika Fondet for at have åbnet døren for mig. Mit år i New York har udvidet mine horisonter langt udover, hvad jeg nogensinde havde forestillet mig, og jeg er endnu ikke i stand til at overskue følgerne af det, hvis jeg da nogensinde bliver det. Jeg har vundet en helt ny faglig selvsikkerhed og etableret varige forbindelser over hele verden. Jeg har lagt grunden for min fremtidige karriere. Og jeg har gjort mit bedste for at leve op til den tillid, som Fulbright Kommissionen har vist mig. Jeg håber, at dette er lykkedes.

De bedste hilsener,
Eskil Juul Elling