Print

University of Chicago, Illinois

Af Michael Westberg Sørensen, Fulbright Joint Grant  2012-2013

I det akademiske år 2012/2013 læste jeg en et-årig kandidatuddannelse (Master) ved University of Chicago’s Division of the Physical Sciences med støtte fra et Fulbright Joint Grant. Efter at have boet i USA i 10 måneder kan jeg se tilbage på en masse nye og spændende oplevelser, som kombineret med hårdt arbejde har været med til at udvikle mig på det faglige såvel som personlige plan.

I september 2012 fløj jeg for første gang i mit liv til USA. De første dage i Chicago oplevede jeg som meget overvældende, og jeg følte mig naturligt nok på udebane. Heldigvis ankom jeg to uger inden undervisningen begyndte, hvilket gav mig tid til at akklimatisere og få styr på de praktiske opgaver, som jeg ikke kunne forberede hjemmefra. Desuden mødte jeg allerede i disse to uger flere gode venner og fik dannet mig et indtryk af campus og nogle af Chicagos mange spændende bydele.

University of Chicago ligger 15 km syd for centrum i bydelen Hyde Park. Universitetets campus er med sin spektakulære blanding af gotisk og moderne arkitektur med til at give området dets særpræg. Kulturelt og socialt er Hyde Park meget forskelligt fra de omkringliggende fattige områder mod syd og vest. Da disse områder er plaget af kriminalitet, har universitetet en stor privat politistyrke, som patruljerer hele området og sikrer, at de studerende kan føle sig helt trygge. Som dansker havde jeg i begyndelsen svært ved at forholde mig til denne opdeling i byen og det store politiopbud, men som alt andet vænnede jeg mig efterhånden også til at møde en sikkerhedsvagt på hvert andet gadehjørne. Om end det høje sikkerhedsniveau er nødvendigt, medvirker dette desværre også til, at de studerende ikke søger ret meget ud i de tilstødende områder, selvom det f.eks. klart kan anbefales at opsøge nogle af de lokale butikker, cafeer og parker, som ligger i periferien af Hyde Park – så længe man bruger sin sunde fornuft.

University of Chicagos varemærke er en stærk akademisk tradition og en medfølgende stor arbejdsmængde. Det primære akademiske år løber fra oktober til juni og består af tre såkaldte quarters, men det er også muligt at følge fag i løbet af sommerens kvarter. Hvert kvarter løber over ti uger og efterfølges direkte af en eksamensuge. I løbet af de ti uger er der indlagt en god portion karakterbedømte afleveringer samt en midtvejseksamen. Alt i alt føles undervisningsforløbene utroligt intense, og det er umuligt at læse al pensum. Ofte var det svært at nå helt til bunds i emnerne i løbet af de korte kvarterer – men graduate-fagene skal nok også i højere grad fungere som en introduktion til komplekse emner, som de studerende selv kan udforske nærmere. Fagene blev derfor også en øvelse i at prioritere, hvilke emner der var mest interessante i mine øjne – hvilket kunne være en udfordring, da fagene var utroligt spændende og blev undervist af nogle af de førende eksperter inden for områderne.
I det første kvarter gik der noget tid, før jeg var vant til den afleveringsbaserede undervisningsform, blandt andet fordi de forskellige professorers tilgang til undervisningen varierede. På graduate-niveau virkede professorerne ikke til at bruge kræfter på karaktergivning i samme grad som på undergraduate-niveau. Dette var umiddelbart en fordel, da det placerede undervisningsmaterialet i centrum i stedet for prøverne – både blandt de studerende og underviseren.
Generelt blev jeg også mødt med stor velvilje blandt professorerne, som gerne diskuterede indviklede områder af stoffet uden for forelæsningslokalet. F.eks. gennemgik jeg et par opgaver med en professor over en kop kaffe en søndag eftermiddag. Dette illustrerer meget godt, hvilke privilegier interesserede og arbejdsvillige studerende har ved et så ressourcestærkt universitet.

Jeg kunne selv skræddersy mit et-årige Masterrogram, så længe mine fagkombinationer passede med min profil inden for biofysisk kemi. Ved min første snak med programkoordinatoren fik jeg blandt andet lov til at opjustere forskningsmængden og samtidig nedjustere kursusmængden. Systemet var generelt meget fleksibelt, og det administrative personale var utrolig hjælpsomt.
Pga. min fagsammensætning havde jeg ikke undervisning med de andre Master-studerende og havde derfor ikke nogen faste studiemakkere at lave afleveringer med. I stedet havde jeg undervisning med 20 skiftende ph.d.-studerende fra kemi eller molekylær biologi, som heldigvis alle var utroligt flinke og hjælpsomme.

Den største faglige oplevelse under mit ophold var mit forskningsprojekt, hvor jeg undersøgte energitransporten i fotosyntetiske proteinkomplekser. Her blev jeg udfordret med kompliceret kvanteteori og højteknologiske forsøgsopstillinger, som ikke findes i Danmark.
På alle måder var forskningsprojektet en stor øjenåbner, og det har givet mig et større indblik i den naturvidenskabelige forskningskultur i USA (f.eks. i forhold til arbejdsmængde, finansiering og konkurrence). Gennem forskningsgruppens og universitetets mange gæsteforelæsninger fik jeg et større indblik i, hvor meget spændende og nyskabende forskning der bliver foretaget rundt omkring på mange universiteter. Dette har yderligere forstærket mit ønske om at søge ud i verden igen, når jeg er færdig med mit igangværende ph.d.-studium ved Aarhus Universitet. I den sammenhæng tvivler jeg ikke på, at mit ophold ved University of Chicago stiller mig rigtig godt i forhold til min fremtidige forskningskarriere. (For øvrigt kan det kun anbefales at få fat i en anbefaling fra en amerikansk professor – de ved, hvad der skal til!)

Mange af mine venskaber fra opholdet blev knyttet på det internationale kollegium (I-House), hvor jeg boede. Stedet og værelserne var ikke prangende, men det havde alle nødvendige faciliteter. Det vigtigste var dog muligheden for at mødes med andre udenlandske samt amerikanske studerende i det store fællesrum om aftenen efter en lang dag på universitetet. Fællesskabet i I-House gjorde det også nemt at arrangere udflugter rundt i Chicago.
Jeg fik flere gode amerikanske venner igennem universitetsmiljøet (I-House, forskningsgruppen og undervisningen). Generelt virkede de amerikanske studerende meget åbne og interesserede i at snakke med de udenlandske studerende. Dog oplevede jeg, at det ofte krævede lidt ekstra initiativ fra min side at holde kontakten eller komme lidt tættere på dem.
Ved et Fulbright arrangement blev jeg venner med en amerikaner, der havde været i Colombia som Fulbrighter og under mit ophold boede i det nordlige Chicago. Jeg ville ønske, at jeg havde haft tid til at møde flere personer uden for campus, da det kan være befriende at komme lidt væk fra campus-miljøet en gang i mellem.

Før jeg tog af sted til Chicago, var jeg bevidst om, at jeg blev nødt til at prioritere frihedsaktiviteter højt for ikke at sidde og læse døgnet rundt. Det lykkedes dog ikke altid, og der var flere perioder, hvor jeg sad på læsesalen i 16 timer i døgnet – jeg var dog aldrig alene på universitetets ret exceptionelle læsesale. Jeg indså hurtigt, at jeg simpelthen var nødt til at prioritere, hvilke aktiviteter og udflugter jeg bare ville have tid til. På den måde nåede jeg at opleve næsten alle de ting, som stod øverst på min liste. De største oplevelser inkluderede: at se Chicago Bulls spille basketball; at fejre Thanksgiving med en amerikansk familie på landet i Illinois; at diskutere innovation og globalisering med studerende fra hele verden ved Fulbrights enrichment seminar i North Carolina; samt at rejse rundt i USA med min kæreste og familie i henholdsvis spring break og efter graduation.

Alt i alt har mit ophold i USA været en oplevelse uden lige. Det har givet mig nye færdigheder, en masse nye venner og lysten til at søge ud igen.

Jeg vil gerne sige Fulbright kommissionen en stor tak for deres generøse legat og gode rådgivning. Det er i sig selv en stor oplevelse og ære at være en del af Fulbright fællesskabet.