Print

Whitney Museum of American Art, New York

Af Joen Petersen Vedel, Fulbright 2013-14

Jeg er nu hjemme i min lejlighed i København efter et år i New York. Jeg sidder omgivet af 3 tykke og tætskrevne notesbøger, et utal af 35mm filmruller og DV bånd, samt en ekstern harddisk fyldt med tusindvis af gigabytes med lyd og video-optagelser fra hele året. Ja, det har været et produktivt år for mig og jeg har lært utrolig meget, helt utroligt meget, men det føles også som om der er mange ting som jeg stadig bearbejder og som jeg uden tvivl først vil forstå om et stykke tid – men derfor vil jeg nu alligevel forsøge at kaste mig ud i en art afrapportering.

Programmet
Jeg fik tildelt et Fulbright Legat for at studere på det anerkendte Whitney Museum of American Art’s Independent Study Program. Dette program er startet i 1968 af den dengang 24-årige Ron Clark og gennem årene har stedet udviklet sin helt egen diskurs indenfor den kritiske samtidskunst og kulturproduktion. Hvert år bliver der udvalgt 12 billedkunstnere, 6 kunsthistorikere og 4 kuratorer fra hele verden, som i fællesskab deltager i over 50 seminarer med nogle af de allerstørste nulevende billedkunstnere og kritiske tænkere i verden. Navne som Hal Foster, David Harvey, Chantal Mouffe, Gayatri Spivak og Hans Haacke har alle holdt oplæg i løbet af året og det har været et stort privilegium at sidde i så forholdsvis en lille forsamling og have mulighed for at samtale med disse personligheder. Det er selvsagt en stor anerkendelse at komme ind på programmet hvor de fleste af mine idoler indenfor samtidskunsten har gået, og som på trods af sin lille og intime ramme nyder stor respekt langt ud over New York og USA. Har man først gået på WISP, som det bliver kaldt i New York, så er man en del af Whitney-familien og det kan man godt komme langt med i den internationale kunstverden. Programmet bliver hvert år afsluttet med en stor gruppeudstilling på et galleri i downtown Manhattan og her dukkede der til ferniseringen et hav af vigtige museumsfolk, kuratorer og billedkunstnere op for at se hvad vi havde lavet. Det føltes som lidt af en ungdomsdrøm at stå der til sin egen fernisering med så mange mennesker i New York, kunstens mekka, og det var eftersigende en af de bedre udstillinger.

Hverdagen
Jeg cyklede hver morgen fra Brooklyn over broen og ind på programmet som ligger i udkanten af Chinatown. Her havde jeg adgang 24 timer i døgnet til min lille atelier-plads med udsigt ned til Canal Street, der med sin konstante brummen mindede mig om byen jeg boede i. Her sad jeg hver dag og lavede research, skrev eller redigerede billeder og film, indtil det blev aften. Rundt omkring mig sad der andre folk fra hele verden og gjorde det samme, så der gik ikke lang tid før jeg havde fået en masse nye bekendtskaber som alle delte interesser og tilgange til arbejdet med kunst. Vi organiserede kritik-klasser, læse-grupper og filmaftener. Vi spiste sammen og gik til ferniseringer og foredrag ude i byen. Vi blev ret hurtigt en lille WISP familie, der nød hinandens faglige selskab og dette er også et vigtigt element på programmet, at man møder andre folk på samme alder og dermed får udvidet sit netværk med bekendtskaber fra hele verden. Indimellem blev vi også tilbudt såkaldte studio-visits med nogle af de folk der kom og holdte seminar. Her har jeg gennem året mødtes med en lang række vigtige kuratorer og professionelle billedkunstnere i mit atelier, de har set eksempler på min praksis og givet mig uundværlig feedback som jeg stadig vender tilbage til som reference-pointer i mit arbejde i dag. Det blev ofte meget sent før jeg pakkede mine ting sammen og kørte tilbage over broen til Brooklyn, men hver aften når jeg havde nået toppen af broen med udsigt til Manhattans skyline måtte jeg knibe mig selv i armen, dette var ikke en drøm.

Byen
Når jeg ikke var på programmet for at arbejde eller deltage i et af de to ugentlige seminarer, så opsøgte jeg steder og mennesker ude i byen. New York er en utrolig generøs by og der foregår hele tiden et eller andet interessant, særligt indenfor kunst og kultur, så det var nogen gange svært at overskue det hele og ofte kunne det godt føles stressende, simpelthen fordi der var så meget jeg gerne ville se og opleve. I starten gik jeg til alle ferniseringer, udstillinger, filmforevisninger, foredrag og workshops, men med tiden lærte jeg at sortere i tilbuddene og prioritere min tid, selvom det ikke var let. Jeg har igennem året mødt en lang række af de folk som jeg læser bøger af og dette har i sig selv været ganske overvældende. Nogle af disse folk er endda blevet venner og det har været et utroligt privilegium pludseligt at sidde til middag med dem og diskutere konflikten i Gaza eller noget i den dur. Jeg føler mig meget heldig for at have lært alle disse mennesker at kende og jeg er sikker på at vi vil holde kontakten ved lige langt ude i fremtiden.

Udbyttet
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte når jeg bliver spurgt om hvad jeg har fået ud af dette år. Jeg har lært om racisme, om hvidhed og om hvordan mange ting i denne verden stadig tager udgangspunkt i den hudfarve vi er født med. Jeg har lært om hvad det vil sige at være en god nabo, om at tale med fremmede mennesker man møder i ens kvarter og om at passe på hinanden. Jeg har lært om økonomi, om dollarens forhold til det vi engang betragtede som værdi og om fremtiden for verdens (stadig) største valuta. Jeg har lært om et helt andet forhold til staten end det vi kender til herhjemme, om et ineffektivt politisk system og om en ekstrem populistisk tilgang til demokratiet. Jeg har lært om kunstens potentiale i samfundet, om hvor seriøst det bliver taget nogle steder ude i verden og om hvor meget spændende kunst der rent faktisk bliver lavet. Jeg har lært om poesien og litteraturens muligheder, om overgange mellem visuel og tekstuel kunst og om at skabe platforme for disse. Jeg har lært om den akademiske verdens tværdisciplinære udfoldelser, om dens begrænsninger og om hvor jeg selv har lyst til at bidrage. Jeg har lært om kulturer som jeg aldrig har haft mulighed for at opleve før, om integration og om at bevare og dyrke det man kommer fra uden at føle skam. Jeg har lært om teorier såsom ”accelerationism”, ”anthroposcene” og ”speculative realism”, om de intellektuelles påvirkning på kunsten og om disse teoriers påvirkning på det politiske. Jeg har lært om fællesskaber og kollektivt arbejde, om hvor vigtigt det er med fælles referencer og om hvor svært det er at starte op når man blot er på gennemrejse. Jeg har lært om hvordan man klarer sig på den internationale kunstscene, om hvor meget folk arbejder for at skulle betale huslejen og om hvor få der faktisk kan overleve med deres kunst. Der er mange ting jeg har lært og som sagt, så er der uden tvivl også mange ting som jeg først vil forstå rigtigt om noget tid.

Støtten
Jeg vil gerne benytte denne chance til at takke Den Danske Fulbright Kommission for at have givet mig mulighed for et helt utroligt spændende, produktivt og uforglemmeligt år i New York – uden jeres støtte var jeg aldrig kommet af sted. Personligt og fagligt kunne jeg ikke ønske mig noget bedre, WISP og New York med alt hvad den indebærer, har været utrolig vigtig for mig på dette tidspunkt i mit liv og året 2013-14 vil for altid stå for mig som noget helt særligt. Der er intet der kan måle sig med de oplevelser jeg har haft og den indsigt det har givet mig. Jeg føler jeg har samlet materiale til mange års fortsat kunstproduktion og ser frem til selv at opdage hvornår noget fra dette år sniger sig ind i mit arbejde, der er helt sikkert en del allerede. Siddende ved mit gamle skrivebord i min lejlighed i København, føler jeg mig fuld af energi og ladet med inspiration, nu skal ud og bruge den.

Endnu engang takker jeg for jeres uundværlige støtte som har gjort al dette muligt!