Print

Cornell University, New York

Af Andreas Haldrup Bjørnsson, DAF 2013-14

Jeg har det sidste år haft en utrolig mulighed, som udviklede sig til en fantastisk oplevelse, da jeg fik chancen for at tage til Cornell University i upstate New York i et år. Dette kunne blandt andet lade sige gøre ved støtte fra Danmark Amerika Fondet. Jeg modtog i kraft af Fondet og dets vejledning virksomhedslegatet i samarbejde med Danske Bank, for hvilket jeg gerne vil udtrykke min dybe taknemmelighed. Legatet gav mig ikke blot den støtte og vejledning jeg havde brug for, men også det overskud der skulle til for at få det maksimale ud af mit år på udveksling. Desuden har tildelingen spillet en vigtig rolle også efter udvekslingsopholdet idet det har hjulpet mig i min kontakt til danske virksomheder da jeg vendte tilbage.

Selve opholdet ved Cornell University var mentalt set svært at forberede sig fuldstændig på. Jeg havde inden jeg tog af sted en million forestillinger hvad der skulle ske når først jeg når ankom til campus. Midt i august 2013 sidder jeg så på en flyver på vej til JFK, et øjeblik der virker surrealistisk efter at have planlagt, sendt breve og udfyldt papirarbejde i mere end et år. Først når man ankommer indser man at al forberedelsen blot dækker at komme ind i landet og finde en bolig, men at alt hvad der skal foregå bagefter rent lav praktisk stadigvæk er overraskende uklaret – hvordan ville undervisningen tage sig ud, hvilke mennesker kom jeg til at møde, og hvordan ville min hverdag se ud? Ved juletid kunne jeg kigge tilbage på et første semester, hvor man var ankommet med blot en kuffert og en adresse i hånden, men var taget hjem på juleferie med et helt liv etableret; hverdag, venner og folk man allerede savnede. Den oplevelse giver bevidstheden om at man kan blive smidt ned i et andet land uden at kende nogen og stadigvæk lande på begge ben. Det er en ting som jeg ikke tror man er klar over at man kan før end man har kastet sig ud i det, og det er mit håb at Danmark Amerika Fondet fremover vil kunne hjælpe mange flere til at opleve det samme.

På den faglige side tog jeg af sted med en bachelorgrad i økonomi fra Københavns Universitet, og havde derfra en solid teoretisk økonomisk og kvantitativ baggrund. Da jeg tog af sted var det derfor også med planen om at tage nogle kurser og studere nogle områder jeg ikke kunne derhjemme. Jeg kastede mig derfor over behavioral finance og gik i gang med at lære om et vidt aspekt af de mere praktiske sider af den finansielle verden. Muligheden for at arbejde med nogle af de samme emner fra både en ingeniør-analystisk tilgang, business og mere teoretisk indgangsvinkel gav en meget solid grobund samt perspektiv som jeg har været utrolig glad for senere.

Inden jeg tog af sted havde jeg kun gjort mig få tanker om hvordan man ville stå i forhold til ens medstuderende rent fagligt. Da jeg tog kurser på mange forskellige fakulteter og afdelinger oplevede jeg også at arbejde sammen med folk lige fra ved afslutning af bachelor til studerende der var godt i gang med PhD. Man var fra Danmark rigtig godt rustet til at følge med i hvad der foregik, og hvis man ikke havde haft om visse emner havde man i hvert fald forudsætningerne til hurtigt at sætte sig ind i dem.

Alt i alt har jeg været utrolig glad for året. Beslutter man sig for at ville af sted skal man være forberedt på det arbejde der ligger forinden og vide at man skal sætte nogle eftermiddage af til det, men også vide at det er det hele værd og meget mere til.

Praktiske forhold
Jeg har i det nedenstående afsnit beskrevet nogle af de praktiske ting der skulle klares i forbindelse med mit udvekslingsophold. Det er mit håb at det kan besvare nogle af de spørgsmål som kan være svære at finde online, samt gøre det muligt at undgå nogle af de besværligheder som man kan ramle ind i. Bemærk at det er mine erfaringer fra et udvekslingsophold i 2013/14, og at det er værd at undersøge/bekræfte disse ting selv.

Jeg fandt relativt tidligt i mit forløb ud af at jeg ville af sted på et selvarrangeret ophold. I modsætning til f.eks. KUs udvekslingspladser er der en del mere arbejde og papir der skal håndteres, men der er bestemt også en del fordele.
For det første er det muligt at komme stort set derhen hvor man har lyst til, så længe man kan skaffe finansiering til det. Langt de fleste legater og fonde giver ikke penge i forbindelse med en bestemt skole, men støtter et ophold som du har fået en plads på. Måden at gøre dette på ville altså være først at få en plads på en skole, og så derefter søge midlerne.

Tests
I forbindelse med at søge ind selv, gerne i samarbejde med nogle af de forskellige ressourcer til rådighed i Danmark, kan man blive bedt om en del yderligere dokumentation end ved samarbejdspladserne. Det bliver generelt svært at komme uden om at tage TOEFL-testen (engelsk testen). Der er mange der har brug for at tage denne, især op til afrejse, så få booket en prøvetid i god tid. Tilsvarende gælder det GRE-testen, som er relevant hvis man vil på grad school, hvilket man helt klart bør hvis man er på kandidatdelen derhjemme. GRE-testen er en forholdsvis svær logical indicator test, og afholdes kun få gange i løbet af året. Dette bør derfor også planlægges. For både GRE og TOEFL gælder det at man betaler penge for at få test-selskaberne til at indsende dokumentationen til de forskellige universiteter. Dette er både småbesværligt og dyrt, og kan naturligvis afholde en fra at ansøge så mange som man oprindeligt havde tænkt sig. Nogle steder kan man dog komme et vist stykke af vejen inden dette bliver relevant.

Mht. sundhed varierer kravene fra universitet til universitet, men lægeundersøgelser og nye vacciner bør forventes. Kravene er dog ikke så slemme for nordeuropæiske lande som for visse andre, men er stadig noget man bør undersøge i god tid da det kan tage et stykke tid at få ordnet.

Finansiering
Den del der bekymrer mange er adgang til midler. Midlerne i langt de fleste fonde uddeles som regel på baggrund af tre store kriterier: hvorvidt det drejer sig om 1) kandidatstudie, 2) mindst et helt akademiske år og 3) hvorvidt opholdet er selvarrangeret. Kravene har størst betydning i nævnte rækkefølge. Tager man f.eks. af sted på et semesters udveksling på 5. semester (bachelor) kan det blive meget svært at finde midler. Udover dette er der en skov af legater, og det kan være svært at finde ud af hvor man skal starte og hvad man bør søge. At snakke med nogle af dem der har været af sted de tidligere år er den bedste måde at starte på. Det kan være besværligt at finde ansøgningsskemaer og deadlines, men det er i høj grad det der kan få ens tur til at hænge sammen rent finansielt.

Med hensyn til statslig støtte kan man tage sin SU med sig ud, forudsat man stadig har klip osv. Der stilles dog stadig krav til aktivitet og dokumentation herom, og at du tager fag på højt nok niveau. Den anden halvdel af den statslige støtte kaldes udlandsstipendium. Dette er de taxameterpenge som dit hjemmeuniversitet normalt får udbetalt for at have én gående. De kan tages med hvis du kan dokumentere at du har en udgift til tuition fee, og dækker altså ikke living expenses – de kan med andre ord ikke fås med på en almindelig udvekslingsplads. Dette beløb hjælper bestemt på at have den ekstra udgift på tuition fee, som man jo har ved et selvarrangeret ophold, men lapper langt fra hele hullet – resten skal finansieres på anden vis.

Af mere klassiske udfordringer, som ganske vist ikke hører til selvarrangerede ophold specielt, hører visum. For at søge dette skal man igennem en hel del forskellige procedurer, hvortil den amerikanske ambassade har en fin vejledning. Der er dog to ting der er værd at holde øje med: 1) man skal have dokumentation fra sit amerikanske universitet på at man skal derover, typisk i form af en såkaldt I-20. Denne skal fremvises sammen med visa ved immigration hver gang. 2) Man skal reservere en tid på ambassaden. Tæt på sommerferien kan ventetiden nemt være en måned eller mere, så des hurtigere man kommer i gang med denne proces des bedre.

Banking
Det har visse fordele at oprette en bankkonto i USA. Det tillader f.eks. indenlandske overførsler, samt at man kan hæve kontanter uden gebyrer i bankens egne hæveautomater. Desværre har mange af de amerikanske banker høje afgifter set med danske øjne. Man kan naturligvis være mere eller mindre heldig med dette, og det er værd at undersøge inden oprettelse. Personligt ramlede jeg ind i en del forskellige afgifter, både med blot at have kontoen, men også ved overførsler. At overføre penge til kontoen fra ens danske konto var desværre relativt dyrt, også selvom det blev gjort i blot to store overførsler. Slutteligt kan man også have problemer til sidst med præcist at få kontoen kørt i 0, så den kan lukkes ved udrejse uden at have omkostningerne ved at overføre pengene tilbage til Danmark igen. Samlet set er det ikke noget jeg vil anbefale. Vær dog opmærksom på at ved hævning af f.eks. $200 fra sin danske konto kan man komme helt op på at betale 10% i gebyrer og kurstab taget af både den danske og amerikanske bank. En samlet anbefaling er at tage VISA/MasterCard med fra Danmark og søge at betale direkte med kort, hvad man da også kan langt de fleste steder. Dette er billigere end både de kontanter du kan hæve direkte men også hvis du havde overført dem til en amerikansk bank først.

Folkeregister/skattepligt
Ved afrejse fra Danmark tænkte jeg at det smarteste var at melde flytningen til folkeregisteret, hvilket jeg gjorde. Dette tog omkring 2 minutter online. Ved hjemkomst søgte jeg at flytte tilbage igen, da jeg ellers ikke havde adgang til læge eller noget andet. Dette kunne ikke umiddelbart lade sig gøre, og krævede et par besøg til borgerservice fordi man teknisk set tilflytter Danmark fra udlandet. Samtidig har det givet mig en del bøvl med skat, som er i tvivl om hvorvidt jeg har været skattepligtig i Danmark i gennem hele perioden. Dette giver en masse komplikationer i forbindelse med udbetaling af SU, løn og værdipapirsbeholdninger, idet det fra Skats side teknisk set kræves at man afvikler alle aktiver og skatteudeståender inden man flytter ud. Det fornuftige at gøre er derfor at sætte sin postadresse til et sted man har adgang til i Danmark mens man er væk, og så ellers beholde folkeregisteradresse i Danmark imens. I skrivende stund er der mulighed for blandt andet midlertidige adresser og andet der gør det muligt stadig at modtage udeboende SU i perioden så længe perioden er på mindre et år.

Samlet set kan det anbefales at starte i god tid. Der kommer mange spøjse småting undervejs som skal håndteres, og tit og ofte er man afhængig af at indhente dokumentation et sted, så det er ikke altid til at færdiggøre tingene så hurtigt som man selv ville. Igen kan jeg kun understrege at det er det hele værd.